Ejendommen Ordrupgården er placeret mellem Ordrupvej, Holmegårdsvej og Ellensvej. Bygningen er tegnet af arkitekterne Erik og Christian Holst og færdigopført i 1940 af ingeniørerne Erik Ishøy og Waldemar Oelsner. Den er opbygget af tværgående jernbetonvægge og ydervægge i Klinkerbeton, i sin tid en højteknologisk løsning, da det var en særlig varme- og lydisolerende beton. Ejendommen består af 10 opgange og i alt 88 lejligheder hvoraf 10 i gadeplan fungerer som butikker. Bygningen består af en hovedbygning og to sidebygninger. Hovedbygningen mod Ordrupvej er i 5 plan Den ene sidebygning er i tre plan med facade mod Holmegårdsvej. Den anden i to plan mod Ellensvej. Hovedparten af lejlighederne har altan enten til gård eller gade. De øverste lejligheder i hovedbygningen er i to plan og har udgang til svalegang. Lejlighederne har fra 1 til 5 værelser. Der er tilhørende kælderrum til lejlighederne. Ejendommen har de seneste år gennemgået en løbende modernisering.
Her ligger Ordrupgården - Google Maps
Find vej til Ordrupgården
Ejendommens faciliteter omfatter bl.a.:
- Fælles vaskeri med 2 vaskemaskiner og 2 tørretumblere
- 2 fælles tørrerum i kælder
- Smuk fælles have med legefaciliteter, havemøbler, grill og tørrestativ
- Parkering er mulig rundt om hele ejendommen, og på parkeringsanlæg mellem Holmegårdsvej og Ellensvej
- Fællesantenne. Ejendommen er tilsluttet YouSee's grundpakke. Internet kan tilkøbes.